forbruget af en lang række arter af krybdyr fanget fra naturen har været en vigtig proteinkilde for mennesker over hele verden i årtusinder. Terrapiner, slanger, firben, krokodiller og leguaner opdrættes nu, og forbruget og handelen med deres kød og andre spiselige produkter er for nylig steget i nogle områder af verden. Biologiske risici forbundet med forbruget af produkter fra både opdrættet og vildt reptilkød og æg omfatter infektioner forårsaget af bakterier (Salmonella spp., Vibrio spp.), parasitter (Spirometra, Trichinella, Gnathostoma, pentastomider) samt forgiftninger af biotoksiner. For krokodiller, Salmonella spp. udgør en betydelig folkesundhedsrisiko på grund af den høje tarmbærehastighed, hvilket afspejles i en lige så høj forureningsgrad i deres friske og frosne kød. Der mangler information om tilstedeværelsen af Salmonella spp. i kød fra andre spiselige krybdyr, selvom krybdyr i fangenskab, der bruges som kæledyr (firben eller skildpadder), ofte er bærere af disse bakterier i Europa. Parasitiske protosoer i krybdyr udgør en ubetydelig risiko for folkesundheden sammenlignet med parasitære metaser, hvoraf trichinellose, pentastomiasis, gnathostomiasis og sparganose kan erhverves ved forbrug af henholdsvis forurenet krokodille, skærm firben, skildpadde og slangekød. Andre krybdyr, selvom det viser sig at have de ovennævnte parasitter, er ikke blevet impliceret i deres transmission til mennesker. Frysebehandling inaktiverer Spirometra og Trichinella i krokodillekød, mens effektiviteten af frysning af andet reptilkød er ukendt. Biotoksiner, der ophobes i kødet af havskildpadder, kan forårsage chelonitoksisme, en type madforgiftning med en høj dødelighed hos mennesker. Infektioner med svampe, herunder gær, og vira forekommer i vid udstrækning i krybdyr, men har ikke været forbundet med en menneskers sundhedsrisiko gennem forurening af deres kød. I øjeblikket er der ingen indikationer på, at naturlige transmissible spongiforme encephalopatier (Tse ‘ er) forekommer hos reptiler. Fodring af opdrættede krybdyr med ikke-forarbejdede og Genanvendte animalske produkter vil sandsynligvis øge forekomsten af biologiske farer i krybdyrkød. Anvendelse af GHP -, GMP-og HACCP-procedurer på henholdsvis bedrifts-og slagteriplan er afgørende for at kontrollere farerne.