med de fleste træagtige planter opstår klonale kolonier af vidtrækkende rødder, der med intervaller sender nye skud, kaldet suckers. Træer og buske med grene, der kan have tendens til at bøje og hvile på jorden, eller som har evnen til at danne luftrødder, kan danne kolonier via lagdeling eller luftrødning, f. eks. pil, brombær, figen og banyan. Nogle vinstokke danner naturligt utilsigtede rødder på deres stængler, der slår rod i jorden, når stilkene kommer i kontakt med jorden, f.eks. Med andre vinstokke kan rodfæstelse af stammen, hvor knudepunkter kommer i kontakt med jord, etablere en klonkoloni, f.eks. blåregn. Bregner og mange urteagtige blomstrende planter danner ofte klonale kolonier via vandrette underjordiske stængler betegnet jordstængler, f.eks. strudsebregne Matteuccia struthiopteris og goldenrod. Et antal urteagtige blomstrende planter danner klonale kolonier via vandrette overfladestænger betegnet stolons, eller løbere; f.eks. jordbær og mange græs. Ikke-træagtige planter med underjordiske opbevaringsorganer som løg og knolde kan også danne kolonier, f.eks. Nogle få plantearter kan danne kolonier via utilsigtede plantlets, der dannes på blade, f.eks. Nogle få plantearter kan danne kolonier via aseksuelle frø, kaldet apomiksis, f.eks. mælkebøtte.