Kangaroo flatulens forskning peger på ny klimaændringsstrategi for landmænd

ny analyse af kangaroo farts antyder, at deres lave metan niveauer kan have konsekvenser for landmændene i kampen mod klimaændringer.

Det har længe været kendt, at kænguruer – i modsætning til får og kvæg – producerer lidt af den potente drivhusgasmetan.

i nogen tid har forskere, der har til hensigt at opdrætte mindre blæsende flokke og besætninger, antaget, at kænguruer kan have en unik blanding af mikroorganismer i deres mave, der producerer mindre af gassen.

håbet var ved at transplantere disse mikroorganismer, kunne kvæg og får producere mindre metan.

Men nye resultater tyder på andet, og bør hjælpe med at fokusere får og kvæg forskning på alternativer, der kan give resultater.

i eksperimentet blev røde og vestlige grå kænguruer opbevaret i behagelige, forseglede kamre, hvilket gjorde det muligt for forskere at analysere blandingen af gasser, der går ind og kommer ud.

“vi tror, at metanen er lav på grund af den måde, mad bevæger sig gennem kængurumaven, og ikke på grund af en unik tarmfauna,” sagde studieforfatter Dr. Adam Munn.

kampen om mindre blæsende husdyr er et alvorligt problem, når det kommer til klimaændringer.

i året til marts 2015 tegnede landbruget sig for 15% af Australiens drivhusgasemissioner. Landbrugssektoren er landets dominerende kilde til metan.

Munn siger, at der skal gøres mere forskning for at udarbejde det bidrag, som forskellige arter yder til drivhusgasemissioner.

han siger, at oplysninger vil være værdifulde for australske landmænd i fremtiden under ethvert kulstofprissystem eller kreditsystem.

” vi er nødt til at forstå, hvor drøvtyggerne sidder i forhold til andre vilde dyr, der ikke er stærkt tæmmet til produktionssystemer,” siger han.

” hvis vi ved, at der for eksempel kan være en vis fordel for arealforvaltere at have en lavere tæthed af intensive dyr og have blandede arter græsning i stedet for enkelte arter græsning.”

forskningen er arbejdet i Munn, Professor Marcus Clauss fra universitetet og ph.d. – studerende og dyrlæge Catharina Vendl.

det blev udført på forskningsstation i det vestlige nSv, og resultaterne er blevet offentliggjort i Journal of eksperimentelle biologi.

{{#ticker}}

{{topLeft}}

{{bottomLeft}}

{{topRight}}

{{bottomRight}}

{{#goalExceededMarkerPercentage}}

{{/goalExceededMarkerPercentage}}

{{/ticker}}

{{heading}}

{{#paragraphs}}

{{.}}

{{/paragraphs}}{{highlightedText}}

{{#cta}}{{text}}{{/cta}}

Remind me in May

vi vil være i kontakt for at minde dig om at bidrage. Hold øje med en besked i din indbakke i Maj 2021. Hvis du har spørgsmål om at bidrage, bedes du kontakte os.

• Del på Facebook
• Del på kvidre
• Del via e-mail
• Del på LinkedIn
• Del på Pinterest
• Del på Facebook
• Del på Messenger