Charles Hermite (24.December 1822 til 14. Januar 1901) Hermite var en fransk matematiker, der leverede vigtige bidrag til flere grene af matematik, herunder talteori, elliptiske funktioner og ortogonale polynomer. Meget af hans arbejde har anvendelser i moderne fysik. For eksempel svarer i kvantemekanik alle “observerbare” (dvs.egenskaberne af fysiske systemer, der i princippet er målbare) til “Hermitiske operatører” på et Hilbert-rum (rummet for mulige tilstande i et system). Og bølgefunktionerne, der beskriver tilstandene for en bestemt energi af en “harmonisk oscillator” (en meget grundlæggende form for fysisk system) udtrykkes i form af “Hermite polynomer.”I ren matematik var Hermites mest berømte præstation at bevise i 1873, at tallet e (basen af de naturlige logaritmer) er et “transcendentalt tal”, dvs.et tal, der ikke er roden til et polynom med heltalskoefficienter. Blandt Hermite ‘ s ph.d. – studerende var de berømte matematikere Henri Poincar Kurt, Thomas Stieltjes og Henri Pad Kurt. Hermite blev valgt til medlem af Acadiorog en storofficer for L.-Honneur. I 1856 kontraherede Hermite kopper. Han blev plejet tilbage til helbredet af en nonne fra Sisters of Mercy. I samme år, og dels gennem indflydelse fra den store matematiker Augustin-Louis Cauchy, vendte han tilbage til den katolske tro. Med ordene fra den velkendte matematiker Kursmile Borel, “Hermite var dybt knyttet til den katolske tro; det var opholdet og centrum for hans liv.”