De virkningsmekanismer, som tager højde for virkningen af clozapin, som en farmakoterapi til behandling af neuroleptisk non-responders og neuroleptisk intolerante skizofrene patienter er fortsat undvigende. Vi gennemgår de seneste data vedrørende virkningen af closapin hos forsøgsdyr og diskuterer de sandsynlige virkningssteder for closapin og de receptorer, gennem hvilke closapin virker. Vi foreslår, at handlinger ved dopamin D2-receptorer i caudatkernen og putamen ligger til grund for de ekstrapyramidale bivirkninger af konventionelle neuroleptika. I modsætning hertil foreslår vi, at closapin virker i den præfrontale bark, specifikt rettet mod en endnu uidentificeret DA-receptor af D2-familien, for at udøve terapeutiske handlinger hos neuroleptiske ikke-responderende. Vi foreslår, at closapins evne til at forøge ekstracellulære dopaminniveauer i den præfrontale bark kan repræsentere en nøglemekanisme, der bidrager til de terapeutiske virkninger af dette lægemiddel, og foreslå nogle alternative tilgange, som kan forventes at resultere i virkninger svarende til dem af closapin.