klyngehovedpine (CH) er også blevet kaldt “selvmordshovedpine” på grund af den ekstremt alvorlige smerte, der kendetegner dens angreb. Det er faktisk velkendt, at CH-syge udviser ejendommelig adfærd under angreb. Formålet med vores undersøgelse var: i) at undersøge prospektivt prodromer og kliniske smertefunktioner og adfærd hos patienter under typiske, spontane angreb af CH defineret i henhold til International Headache Society klassificeringskriterier; og ii) at undersøge med tilbagevirkende kraft de forudgående tegn og symptomer forud for klyngeperiodens begyndelse. Toogfyrre episodiske CH-patienter henviste fortløbende til University of Parma Headache Center blev bedt om at udfylde et spørgeskema kort efter et “typisk” CH-angreb. I spørgeskemaerne blev patienterne anmodet om: A) med egne ord at beskrive den type smerte, der opleves under angrebet; b) at bedømme maksimal smerteintensitet på en visuel analog skala (VAS); c) at angive den tid, der går mellem hovedpine og maksimal smerteintensitet; d) at rapportere tegn og symptomer forud for angrebet (prodromer) ved at vælge dem fra en 65-punkts liste; og e) med egne ord at beskrive deres opførsel under angrebet. Hver patient blev også bedt om at rapportere tegn og/eller symptomer forud for begyndelsen af klyngeperioden (præmonitoriske symptomer). Dataanalyse viste, at de kliniske træk ved smerte var meget komplekse og varierede meget blandt patienterne. I 85,7% af tilfældene vurderede patienterne deres maksimale smerteintensitet (nået i gennemsnit inden for 8,9 minutter efter angrebsdebut) mellem 8 og 10 på VAS. De fleste (88,1%) udviste typiske tegn på pyschomotorisk agitation (rastløshed) under angrebet. Prodromer blev rapporteret af næsten alle patienter i vores prøve (97,6%) og præmonitoriske symptomer med kun 40,5%. Resultaterne af vores undersøgelse antyder: i) at smerten i CH ikke kan beskrives enten som vaskulær eller som neuralgisk type; ii) at en traditionel skala med tre elementer (mild, moderat, svær) ikke tillader tilstrækkelig kategorisering af smerteintensitet og bør erstattes af VAS for at afspejle et bredere spektrum af smerteintensitet; iii) at rastløshed under angreb er så hyppig, at det bør blive et ch diagnostisk kriterium; og iv) at hurtig og nøjagtig rapportering af prodromer og/eller præmonitoriske symptomer kan være nyttige til etablering af tidlig behandling.