Abstrakt
Tredive udvalgte blod-gruppe antistoffer (eksklusive anti-A og anti-B) har været klassificeret som ß2M (19S γ) globulin, γ (7S γ) globulin eller blandinger, kan du bruge følgende tre metoder: fraktionering på en DEAE-cellulose kolonne; indirekte anti-globulin test, brug af særlige anti-ß2M-globulin og anti-γ-globulin sera; og behandling med 2-mercapto-ethanol. Med kun mindre undtagelser var resultater opnået med de tre metoder enige.
de fleste blodgruppeantistoffer inden for Le -, MNSs-og P-systemerne ser ud til at være `naturligt forekommende’, og disse viste sig at være kurr2m globulin. Blodgruppeantistoffer inden for Rh -, K-og Jk-systemerne, som var opstået efter en antigen stimulus, var normalt lenglobulin, men var lejlighedsvis leng2m globulin.
antistoffer, der er sammensat af purpur2m globulin, opfører sig normalt som agglutininer, men kan opføre sig som ufuldstændige antistoffer (f. eks. nogle eksempler på anti-Jka); omvendt opfører antistoffer sammensat af purpurglobulin sig normalt som ufuldstændige antistoffer, men kan opføre sig som agglutininer (f. eks. et eksempel på anti-M).
evnen til at binde komplement ser ud til at være mere relateret til det særlige antistofs blodgruppespecificitet end til dets molekylære størrelse. For eksempel synes anti-Jka, når den er sammensat af en eller flere af kurr eller kurr2m globulin, altid at binde komplement, hvorimod potent anti-M eller anti-Rh, hvad enten det er sammensat af kurr eller kurr2m globulin, ikke binder komplement.