formålet med denne undersøgelse var at karakterisere de kliniske, klinikopatologiske og histopatologiske fund hos hunde med kronisk pankreatitis. Der blev søgt efter rapporter om hunde med histologisk evidens for kronisk pankreatitis defineret som irreversible histologiske ændringer i bugspytkirtlen (dvs.fibrose eller atrofi). En referencenekropsipopulation på 100 tilfældigt udvalgte hunde blev anvendt til signalering og samtidige sygdomssammenligninger. Tilfælde blev kategoriseret som klinisk eller tilfældig kronisk pankreatitis baseret på tilstedeværelsen af opkastning, nedsat appetit eller begge vs. ingen af disse tegn. Alle arkiverede bugspytkirtelprøver blev scoret histologisk ved hjælp af et offentliggjort scoringssystem. Enogtres hunde med kronisk pankreatitis blev inkluderet. De hyppigste kliniske tegn var sløvhed, nedsat appetit, opkastning og diarre. Sammenlignet med referencenekropsipopulationen var tilfælde af kronisk pankreatitis mere tilbøjelige til at være ældre, kastreret af den ikke-sportslige/legetøjsgruppe og have samtidig endokrin, hepatobiliær eller neurologisk sygdom. Kliniske tilfælde havde signifikant højere histologiske score for pankreasnekrose og peripancreatisk fedtnekrose og var signifikant mere tilbøjelige til at have hepatobiliær eller endokrin sygdom såvel som øgede leveraktiviteter eller forhøjede kolesterol-og bilirubinkoncentrationer. Som konklusion kan klinisk sygdom som følge af kronisk pankreatitis være relateret til tilstedeværelsen af pankreasnekrose og pankreasfedtnekrose. Signalering, præsentation og samtidige sygdomme hos hunde med kronisk pankreatitis svarer til dem, der tidligere er rapporteret for hunde med akut pankreatitis.