klynge af differentiering (CD-markører)

klyngen af differentiering (CD) er en protokol, der anvendes til identifikation og undersøgelse af celleoverflademolekyler, der er til stede på leukocytter. CD-molekyler kan virke på adskillige måder og fungerer ofte som receptorer eller ligander (molekylet, der aktiverer en receptor), der er vigtig for cellen. En signalkaskade initieres normalt, hvilket ændrer cellens opførsel (se cellesignalering). Nogle CD-proteiner spiller ikke en rolle i cellesignalering, men har andre funktioner, såsom celleadhæsion. Der er cirka 250 forskellige proteiner.

CD-nomenklaturen blev foreslået og etableret i det 1.Internationale værksted og konference om humane Leukocytdifferentieringsantigener (HLDA). Dette system var beregnet til klassificering af de mange monoklonale antistoffer (MAB ‘ er) genereret af forskellige laboratorier rundt om i verden mod epitoper på overflademolekylerne af leukocytter (hvide blodlegemer). Siden da er brugen udvidet til mange andre celletyper, og mere end 320 cd-unikke klynger og subklynger er blevet identificeret. Det foreslåede overflademolekyle tildeles et CD-nummer, når to specifikke monoklonale antistoffer (mAb) er vist at binde til molekylet. Hvis molekylet ikke har været godt karakteriseret eller kun har en mAb, gives det normalt den foreløbige indikator “V” (som i “Cdv186”).

CD-systemet bruges almindeligvis som cellemarkører; dette gør det muligt at definere celler ud fra, hvilke molekyler der er til stede på deres overflade. Disse markører bruges ofte til at forbinde celler med visse immunfunktioner eller egenskaber. Mens det er usædvanligt at bruge et CD-molekyle til at definere populationer (selvom der findes et par eksempler), har kombination af markører tilladt celletyper med meget specifikke definitioner i immunsystemet.

reaktivitet af de mest almindelige antistoffer (CD-markører) anvendt i Strømningscytometrisk evaluering af Hæmatolymphoide neoplasmer: