forebyggelse af sygdom i opdrættet torsk – af Fiskeriforskning – i lang tid var vibriose den mest alvorlige bakteriesygdom i opdrættet torsk, men nu resulterer andre sygdomme også i betydelig dødelighed.
omfattende forskning udføres for at forhindre sygdomsudbrud. Udvikling af effektive vacciner kræver langsigtet forskning og er afgørende for, at vi kan få succes med torsk som opdrættede arter.
effektive vacciner er den vigtigste beskyttelse til forebyggelse af sygdom og spredning af infektion og opretholdelse af brugen af antibiotika på et minimumsniveau.
forbedring af vaccine mod vibriose
klassisk vibriosehar været et problem lige siden de første dage af torskeopdræt og er forårsaget af flere varianter af vibriosebakterierne Vibrio anguillarum. I dag vaccineres størstedelen af norsk opdrættet torsk med vibriosevacciner udviklet til torsk, hvilket har reduceret antallet af udbrud betydeligt.
i samarbejde med Fiskerikollegiet for Fiskerividenskab og vaccineproducent har Fiskeriforskning undersøgt, hvor tidligt torskeungrene kan vaccineres for at opnå den bedst mulige beskyttelse, og hvor længe beskyttelsen varer. Som et resultat af dette arbejde kan producenten nu anbefale en forbedret vaccinestrategi.
ikke desto mindre blev der rapporteret flere udbrud af klassisk vibriose hos vaccineret torsk i 2004/05. Der kan være flere grunde til dette, f. eks. andre isolater af vibriosebakterierne end dem, der er inkluderet i vaccinerne, er blevet påvist hos syge, vaccinerede fisk.
“i samarbejde med PHARMAK undersøger vi derfor, om vibriosevaccinen kan forbedres ved også at inkludere de nye isolater. Vi vurderer også, om nye formuleringer kan give langsigtet beskyttelse mod vibriose i havet”, siger forsker Vera Lund på Fiskeriforskning.
tre typer furunkulosebakterier
atypisk furunkulose blev bevist for første gang for nogle år siden i opdrættet torsk i Norge. Siden da er sygdommen blevet rapporteret i et stigende antal fiskeopdræt langs kysten. Indtil nu er der registreret tre forskellige varianter af furunkulosebakterierne atypiske Aeromonas salmonicida i syge torsk, og en af varianterne ser ud til at dominere i fiskeopdræt i Norge og Island.
eksperimentelle tests har vist, at den furunkulosevaccine, der er udviklet til laks, ikke giver tilfredsstillende beskyttelse af torsk mod den mest almindelige variant. “Viden om ligheder og forskelle i bakteriens varianter er derfor vigtig med henblik på udvikling af en vaccine mod atypisk furunkulose i torsk”, siger Lund.
virussygdomme endnu ikke et problem
ifølge vores viden er virussygdomme som IPN (infektiøs pankreasnekrose) og VNN (viral nervenekrose) endnu ikke rapporteret i torskeopdræt i Norge. IPN-virussen er kun blevet bevist i Voksen vildtorsk uden tegn på sygdommen, men VNN-udbrud er allerede rapporteret i torsk i Skotland, Canada og USA og er et stigende problem. Vi har derfor udført en række udfordringsforsøg for at undersøge, hvor stor en risiko vira, der er fundet i andre marine arter i Norge, kan udgøre for opdrættet torsk i forskellige livsfaser”, siger seniorforsker Ann-Inger Sommer på Fiskeriforskning.
generelt er de mindste torskelarver mest modtagelige for sygdomsudbrud forårsaget af vira. Udfordringstest med IPN-virus fra vildtorsk og opdrættet hellefisk i Norge resulterede i sygdom og dødelighed i små torskelarver (0,3 gram), mens lidt større torsk havde en virusinfektion uden dødelighed. Imidlertid, den samme IPN-virus, der i eksperimentel udfordring resulterer i høj dødelighed hos laks efter smolt, resulterede ikke i nogen registrerbar dødelighed hos de mindste torskelarver, og synes derfor at være mindre farlig for torsk.
vi har også vist, at en nodavirus, der har forårsaget VNN-udbrud i små hellefisk i Norge, har resulteret i dødelighed i torskelarver, da de blev eksperimentelt inficeret.
Udfordringsmodeller
ved at studere torskens følsomhed over for vira og bakterier har vi været i stand til at udvikle passende udfordringsmodeller til nogle af de nuværende sygdomme i torsk. Dette er nødvendige værktøjer til blandt andet at kunne undersøge virkningerne af eksperimentelle vacciner.
resultaterne har primært vist sig i to joint venture-projekter mellem Norsk College of Fishery Science C/o lektor Merete B. Schrder og Fiskeriforskning.
projekterne er finansieret af Innovasjon Norge, Norges forskningsrd og PHARMAK AS
kontaktpersoner på Fiskeriforskning: forsker Vera Lund og seniorforsker Ann-Inger Sommer.
Kilde: Fiskeriforskning-Marts 2006