i går blev jeg ramt af den daglige læsning fra Apostlenes Gerninger, når vi hører “mens de tilbad Herren og fastede, sagde Helligånden: ‘sæt Barnabas og Saul til side for det arbejde, som jeg har kaldt dem til. Da de fuldendte deres faste og bøn, lagde de hånd på dem og sendte dem bort.”
i min Lectio Divina var ordet, der ramte mig,”fastende”– noget vi normalt ikke forbinder med Påskesæsonen isom vi fejrer og soler os i nyheden om Kristi opstandelse i stedet. Vådypisk forbinder faste med de penitentielle sæsoner af Advent og især sæsonen af fasten. Kirken har dog haft en stærk tradition for at faste ikke kun i disse penitentielle årstider, men også på onsdage, hvorvi husker Jesu fornægtelse og på fredage, hvor vi husker Herrens død.
hvis vi ønsker at vokse inlivt tro og dedikeret discipelskab, så burde faste blive en regelmæssigdel af vores ugentlige liv som tilhængere af Jesus og ikke noget forbeholdt kun til Advent og fasten. St. Peter Chrysologus opsummerer det Nye Testamentes undervisningpå Fasten på denne måde: “fasten er bønens sjæl; barmhjertighed er livsnervenaf fasten. Lad ingen forsøge at adskille dem; de kan ikke adskilles. Hvis du kun har en af dem eller ikke alle sammen, har du intet. Så hvis du beder,hurtigt; hvis du faste, vis barmhjertighed; hvis du vil have din andragende til at blive hørt, hør andres konkurrencer.”
Vor Frue afmedjugorjes tilsynekomster tilskynder til faste på både onsdage og fredage. Vor Frue siger at bede uden faste er somen enbenet soldat, altid let besejret. Jeg ved, at der er mange mennesker i vores bispedømme, der også faster på torsdage som en måde at bede og blande sig om flere kald til præstedømme og religiøst liv.
at bede og faste er en utrolig kombination som en måde at vokse ind i hellighed og at søge Herrenmere dybt i vores liv hjælper de to sammen os med at være mere barmhjertige og morekærlige over for hinanden. Selvom vi er i Påskesæsonen, opfordrer jeg dig til at tilføje nogle faste til din ugentlige rutine med bøn som en måde at vokse i det åndelige liv. Jeg lover, at du ikke bliver skuffet!
Fr. Marks Musings