coarctation af aorta (CoA) er en medfødt indsnævring af lumen i en sektion af aorta. Indsnævringen er oftest i den øvre thoracale aorta, men kan forekomme i abdominal aorta. Det er til stede ved fødslen, og mænd påvirkes oftere end kvinder. Kliniske symptomer er variable og afhænger af positionen, graden og omfanget af det indsnævrede segment af aorta. Andre medfødte hjerteabnormiteter kan også være til stede. Generelt stilles diagnosen ved at finde en forskel i pulsationer og blodtryk mellem overkroppen og armene og underkroppen og benene. Hvis den ikke er repareret, er den gennemsnitlige overlevelse 31 år. Behandlingen af CoA er beregnet til at forbedre forventet levealder og livskvalitet ved at reducere forekomsten af aorta-og hjertedæmpende tilstande, såsom aneurisme (udvidelse) af den stigende aorta, koronararteriesygdom, højt blodtryk og aorta-og mitralvalvulær sygdom. Behandlingen af CoA består i Forstørrelse af det indsnævrede segment. Traditionelt krævede dette åben hjerteoperation. Ballonangioplastik blev tilgængelig som en alternativ behandling i 1980 ‘ erne, men gentagelse, aneurisme og aortadissektion (en tåre i aortas indre væg, der får blod til at strømme mellem lagene i blodkarvæggen) forblev ulemper ved begge behandlinger. I begyndelsen af 1990 ‘ erne blev endovaskulære stenter introduceret og er blevet en alternativ tilgang til kirurgisk reparation. Denne gennemgang undersøgte de tilgængelige beviser for effektiviteten af åben kirurgi sammenlignet med placering af en stent i koarctation af thoracale aorta. Gennemgangsforfatterne søgte i den medicinske litteratur, men de fandt ikke nogen undersøgelser, der sammenlignede åben kirurgi og stentplacering til behandling af koarctation af thoracale aorta. Behandlingen af CoA er en udfordrende procedure, og de centre, der udfører denne behandling, har en veletableret strategi for patienter med CoA; strategien er i overensstemmelse med erfaringerne fra involverede fagfolk og lokale ressourcer. I begge situationer har erfaring og ressourcer forbedret resultaterne af behandlingen. Der er imidlertid behov for en mere konkret og langsigtet analyse af disse strategier.