en borgerlig kultur eller borgerlig politisk kultur er en politisk kultur præget af “accept af statens autoritet” og “en tro på deltagelse i borgerlige pligter”. Udtrykket blev først brugt i Gabriel Almond og Sidney verbas bog, Civic Culture. Civic politisk kultur er en blanding af andre politiske kulturer nemlig parochial, emne og deltager politiske kulturer. Almond og Verba karakteriserede Storbritannien som at have en borgerlig politisk kultur. I “er Storbritannien stadig en borgerlig kultur?”Patrick Seyd og Paul Hvideley diskuterer, i hvilket omfang Storbritannien stadig kan betragtes som en borgerlig politisk kultur. Udtrykket borgerlig kultur bruges til at identificere de politiske kulturkarakteristika, der forklarer stabiliteten i et demokratisk samfunds politiske struktur.
mandel og Verba siger, at følgende er karakteristika for en borgerlig kultur:
- orientering mod politisk system i både de politiske og statslige sanser
- stolthed i aspekter af ens nation
- forventning om retfærdig behandling fra regeringsmyndigheder
- evne til at tale frit og ofte om politik
- en følelsesmæssig involvering i valg
- Tolerance over for oppositionspartier
- en vurdering af aktiv deltagelse i lokale regeringsaktiviteter, partier og i borgerlige foreninger
- selvtillid i ens kompetence til at deltage i politik
- borgerligt samarbejde og tillid
- Medlemskab af de politiske foreninger.
den rette kombination af de forskellige typer politisk kultur vil give en kultur, der har en positiv indflydelse på demokratiets vækst.