i forbindelse med krisestyring er betingede konvertible obligationer især blevet anerkendt for deres potentiale til at forhindre systematisk sammenbrud af vigtige finansielle institutioner. Hvis konverteringen sker hurtigt, kan en konkurs helt forhindres på grund af hurtig kapitaltilførsel, som ellers ville være umulig at opnå, enten på grund af markedet eller den såkaldte rekapitalisering gridlock.In desuden udgør en betinget konvertibel obligation på grund af sin gældskarakter et skatteskjold før konvertering. Sammenlignet med fælles egenkapital er kapitalomkostningerne og dermed omkostningerne ved at opretholde en risikoabsorberende facilitet derfor lavere. Hvis udløsningshændelsen opstår, driver konvertering af gæld til egenkapital ned virksomhedens gearing.
det siges også, at betinget gæld har potentialet til at kontrollere hovedagentproblemet på en tovejs måde-engagere både aktionærerne og lederne. Den større markedsdisciplin og strengere corporate governance udøves som følge af aktionærernes direkte risiko for aktieudtynding i tilfælde af konvertering blev udløst. Der er fremført et argument om, at foretagelse af lederes bonusser i form af betingede Konvertible gældsinstrumenter kunne reducere deres adfærd med overdreven risikotagning forårsaget af deres bestræbelser på at give investorerne det ønskede afkast af egenkapitalen.
en kritisk fordel ved betinget konvertibel gæld, der adskiller den fra andre former for risikoabsorberende gæld, er effekten af “going concern conversion”. Når udløseren er velvalgt, Reducerer automatisk konvertering gearingen præcist, når banken står over for høje incitamenter til risikoskift. Følgelig sikrer denne funktion en forebyggende virkning på endogen risikoskabelse, i modsætning til enhver anden form for bankgæld.På den anden side forbliver betinget kapital i form af konvertible obligationer et stort set uprøvet instrument, der forårsager frygt for dens virkninger, især i perioder med høj markedsvolatilitet og usikkerhed. Den relevante specifikation af udløseren og konverteringsfrekvensen er afgørende for instrumentets effektivitet. Nogle hævder, at konvertering kan producere negative signaleffekter, der fører til potentiel økonomisk smitte og prismanipulation. Endelig er instrumentets omsættelighed fortsat tvivlsom.